Nogen gange laver jeg recepter til børnene, når de skal hjem fra sygehuset. En gang lavede jeg en til en stor dreng, der ikke var så vild med matematik i skolen. Så skrev jeg at han var overfølsom overfor det, og ikke kunne tåle at få lektier for i et helt år. Det kunne han godt li. Der stod også at han ikke måtte rydde op på sit værelse eller gå ud med skrald og sådan noget. Recepten blev stemplet og skrevet under af en rigtig læge.

Jeg elsker at synge og spille på min ukulele. Jeg har lige lært noget helt nyt der hedder råbera. Det er højt. Jeg besøger rigtig mange børn. Nogen af dem ligger i sengen hele dagen med ondt i maven eller de har brækket sig på benet. De kan også ha lungefortændelse og virusser. Jeg spørger altid om jeg må komme ind, og hvis jeg må, kikker jeg godt efter, hvordan børnene og deres mor eller far har det. En gang besøgte jeg en stor pige, der skulle have lagt en slange ind gennem næsen og helt ned i maven! Hun var meget bange og ked af det. Jeg holdt hende i hånden, og snakkede med hende undervejs, trøstede hende og lavede en kæmpe buket ballonblomster til hende bagefter. Hun skrev et brev til sygehuset bagefter hvor hun bl.a. skrev :”Fru Ib gav hele dagen lys .”

Jeg kan godt finde på at gå med ned i skolen, men kun til frikvarter og saftevand, eller hvis det regner, for jeg kan kun regne i regnevejr. Når jeg går hjem fra Kolding er jeg glad, for jeg ved at jeg har trøstet nogle børn, og fået både børn og voksne til at grine og føle sig godt tilpas. Det er som om stemningen er let som en sommerfugl, når jeg synger min farvelsang ned gennem gangen.

Jeg rider på min kamel hen i Kolding 2 gange om ugen. Altså når den ikke lige er punkteret.

Bag Fru Ib gemmer sig Berit Hansen. Jeg er 43 år bor i Vejle .Er uddannet hospitalsklovn, lærer og dramapædagog. Arbejdet som hospitalsklovn giver meget stor mening for mig, fordi jeg gennem humor og empati kan hjælpe børn og forældre gennem en barsk tid, som en indlæggelse kan være.

Klovnen Gummitud



”neeeaj … har du taget en klovn med” siger lægen til pigen, der sammen med sin mor og lillesøster (skarpt forfulgt af Gummitud) kommer ind i undersøgelseslokalet. ”Ja”, siger pigen ”for så er det ikke så slemt”!

Sådan lød det forleden i ambulatoriet, da en pige på 5 år skulle til botox-behandling. Behandlingen gives (efter undersøgelser og kontrol-video-optagelser) til spastiske børn og den er smertefuld. Faktisk består den i indtil flere indsprøjtninger i musklerne. En smerte, der lejrer sig alt for godt i hukommelsen og bevidstheden. Så der er al grund til at opbygge en ”forventningens frygt” hos

barnet, når det skal til behandling.

Undersøgelse og behandling ydes af et team, bestående af sygeplejerske, fysioterapeut og læge.

Siden nov. 2007 har Gummitud været tilknyttet dette team og det har vist sig, at medvirken af en klovn giver situationen et større overskud. Fokus er naturligvis at lette behandlingen for barnet/patienten, men da humor er smittefarlig, påvirker det alle i situationen og hele forløbet.

Klovnens opgave er at give barnet en medsammensvoren, ”en ven i nøden”. Med humor, glæde og empati kan klovnen skabe terapeutisk omsorg og følelsesmæssigt udfoldelsesrum. Barnets voldsomme følelser af angst, utryghed og smerte kan spejles i klovnen og sættes i et andet perspektiv. Med fantasi, leg og humor kan klovnen være med til at flytte fokus fra sygdom og lidelse.

Ved ambulante behandlinger kan ventetiden (”forventningens frygt”) være rigtig lang – den starter allerede på en måske lang køretur til sygehuset og fortsætter i venteværelset. Klovnen kan være med til at give denne ventetid en anden farve eller en anden valør. Barnet og pårørende kan tale om, at Gummitud måske er der, og så er tanken om smerte allerede kommet i anden række. I venteværelset

kan barn og klovn være så optaget af løjer, at smerten faktisk først bliver aktuel, når den ved stikket bliver uafvendelig.

Klovnen kan ikke trylle barnets smerte væk, men kan give barnet større rummelighed i smerten: ”Smerten er ikke mindre, men rummet udenom er blevet større”! Frygten for smerten, som skal komme, er minimeret mest muligt og klovnen kan dele barnets smerte ved sit nærvær og empati. Barnet er bedre rustet til at mestre behandlingen og undersøgelsen/behandlingen kan starte med langt større modtagelighed for såvel barn, forældre og personale. Det altafgørende for patient, pårørende og personale ved at inddrage en hospitalsklovn på et ambulatorium er, at det er så fantastisk målrettet.

Arbejdet som klovn på sengeafsnit har fundamentalt samme formål, men i ambulatoriet er det blot helt åbenlyst at alle lag er skrællet af og man indgår direkte i processen, hvor smerten og angsten er størst og får mulighed for at give sit bidrag til at lette og løfte.

 Klovnen Frk. Lakrids

Jeg er den frække klovn, Frøken Lakrids. Jeg går rundt på gangen og laver fis.
Og ved I, hvem jeg møder der, en lille ven med brækkede tæer.
Jeg har en sløjfe, gul og fin - laver sæbebobler og smittende grin.
Jeg kører rundt på cyklen der. Med næse på og store tæer,
og laver skæg med alle børnene, med sværd- og dyreballonerne.
Jeg driller lægerne og stikkedamerne og gemmer mig bag lagnerne.
Børnene hjælper gerne til, for sjov de alle have vil.
Så løber vi på gangene rundt og glemmer helt, at vi har ondt.
Så kommer du til Kolding hen, så kan du bli’ min gode ven.
Ballonhilsner og røde klovnenæsetrut fra Frøken Lakrids